• Helt nye tal: Her er skolerne i København, hvor volden stiger – og falder

    المصدر: BDK Borsnyt / 23 يوليو 2025 01:20:31   America/Los_Angeles

    På de københavnske folkeskoler blev 1.555 ansatte udsat for fysisk vold i 2025. Men hvor nogle skoler har oplevet et stort fald i løbet af de seneste år, har andre oplevet en massiv fremgang i volden. I områder som Valby, Amager og Brønshøj kan få hundrede meter afgøre, om dit barn går på en skole med lidt eller meget vold. Eller en skole, hvor volden er aftagende eller tiltagende. I kortet herunder kan du se, hvor linjerne mellem skoledistrikterne er trukket, og hvilke boligområder der hører til de forskellige skoler. I tabellen under kortet kan du søge konkrete skoler frem og se, hvor mange lærere der har været udsat for vold i henholdsvis 2021, 2023 og 2025. Om undersøgelsen Kortet er baseret på medarbejderundersøgelser på alle Københavns Kommunes folkeskoler, som Berlingske har fået aktindsigt i. I undersøgelserne har ansatte svaret på, om de har oplevet vold mod egen krop det seneste år. Tallene er, i modsætning til eksempelvis indberetninger, sammenlignelige, da respondenter på alle skoler har fået samme spørgsmål. Der findes både en rapport for ansatte på folkeskolens skoledel og en rapport for alle ansatte på skolens matrikel. Oftest vil tallet for, hvor mange der har oplevet vold, være højere på skoledelen, hvor eksempelvis sekretærer, pedeller og rengøringspersonale ikke tæller med. Berlingskes kort har taget udgangspunkt i den rapport, der omhandler skoledelen. På nogle skoler fremgår et XX for nogle af årene. Det har forskellige årsager, eksempelvis hvis skolen ikke var oprettet, da undersøgelsen fandt sted, eller hvis undersøgelsen endnu ikke er gennemført. https://www.berlingske.dk/indland/helt-nye-tal-her-er-skolerne-i-koebenhavn-hvor-volden-stiger-og-falder
شارك على،